Problemer med duer? Kontakt Anticimex 69151744

Hvornår bygger duer reder?

Opstart af duereder

Når vinteren slutter og foråret begynder, starter duerne med at lede efter velegnede steder til at bygge reder. De kommer gerne tilbage til det sted, hvor de har bygget tidligere.

Duerne foretrækker at have deres reder i højden, på afsatser og lignende. Den første kurren fra duerne kan sagtens begynde i februar, især når der er godt vejr. I løbet af en sæson kan en due få 3-5 kuld, så det bliver til en del. Også selvom der typisk kun er et par æg pr. kuld. Typisk forlader de flyvefærdige unger reden cirka 4 uger efter de er blevet udruget. Duerne kan få unger helt frem til efteråret.

Men…

Hvis duerne har fundet vej til dit loft eller lignende, hvor de får fred, ro, ly og læ, kan de godt bygge reder midt om vinteren og få unger. Derfor gælder det om at sørge for, at de IKKE får adgang til dit tørre og varme loft.

Gør det umuligt for duerne at lave reder

Duerne gør ikke meget ud af deres redebygning, så de er hurtige til at slå sig ned. Derfor gælder det om at være opmærksom på, om der er gang i redebygningen på din ejendom.

Ser du noget, skal du omgående fjerne reden, før duerne har lagt æg. Har de først lagt æg, vil de blive ved med at komme tilbage, igen og igen. Udover at du forebygger dette års kuld, når du fjerner duereden inden der kommer æg i, har det også en mere langsigtet effekt. Det skyldes, at dueunger ofte bliver i det område, som de er blevet udklækket i.

Spær af med duenet, duepigge eller wire

Endnu bedre end at fjerne rederne er at forhindre duernes adgang, så de ikke kan gå i gang med at bygge reder. Det kan du blandt andet gøre ved at bruge duenet, duepigge eller duewirer så de ikke kan komme til, hvor de ønsker det. Ikke kun når det bliver sæson for redebygning, men også inden. På den måde vænner duerne sig til, at der ikke er noget at komme efter hos dig.

Dueskræmmere – virker de?

Der er mange produkter på markedet, som skal gøre livet surt for duerne, så de ikke bosætter sig hos dig. En af disse løsninger er figurer af rovfugle, som klistres på ruder eller placeres på en stang. I mange tilfælde vænner duerne sig til det, så effekten ofte er begrænset. Duerne vænner sig til figurerne.

Dårligt underlag til duerne

Duerne er ret nøjsomme, når det kommer til at lave reder. Til gengæld har de stor værdi på at kunne sidde godt på et gelænder eller lignende. Hvis du derfor sætter pigge, wire, fuglepasta eller andet op, som giver et dårligt underlag, så de ikke kan sidde.

Lyd (med omtanke) skræmmer duerne væk

Det er også muligt at skræmme duer væk med lyd. Det skal dog gøres med omtanke. Sætter man en højttaler til at afspille den samme lyd hele tiden, vil duerne blive immune over for lyden. Det gælder om at have en variation af lyde, som først aktiveres, når det er relevant.

Den mest effektive løsning mod duer?

Duer er vedholdende og stædige. Og mange. Derfor gælder det om at have en fortsat indsats mod duerne. Typisk kan du ikke nøjes med at gøre EN ting. Det skal derfor være en kombination af fuglesikringsløsninger.

Lad os hjælpe dig

Hvis du er træt af duerne, så lad os hjælpe dig. Ring til os på 69 15 17 44 eller brug kontaktformularen herunder.

Vælg land

    ring til os 69 15 17 44