Video: 7 tips til at undgå væggelus på ferien
1. Brug bagageholderen
Når du ankommer til dit hotelværelse eller din feriebolig, så læg din kuffert på bagageholderen. Væggelus vil oftest opholde sig nær sengen, så det er mest sikkert at holde kufferten væk fra det område. Findes der ikke en bagageholder, så placér i stedet din kuffert på badeværelset.
2. Tjek sengetøjet
Brug lidt tid på systematisk at tjekke sengetøjet små røde eller brune pletter, som kan det være tegn på væggelus. Væggelus kan sidde gemt ved syningerne.
3. Tjek madrassen
Madrassen er næste punkt på listen. Her skal du tjekke alle hjørner, syninger og folder, hvor væggelus kan gemme sig.
4. Kig under sengen
Kig grundigt på sengestellet og lamellerne under sengen. Ser du mørke eller sorte pletter, kan det være tegn på væggelus.
5. Tjek ved sengegavlen
Tjek hovedenden af sengen og sengegavlen. Her skal du også kigge grundigt efter om du kan se røde/brune pletter eller insekter.
6. Inspicér omgivelserne
Hvis man undersøger området omkring sengen grundigt, kan man også her opdage tegn på væggelus. Det kan f.eks. være ved sengebordet, bag billeder på væggen, rundt om eller inde i stikkontakter.
7. Pak vasketøj i poser
Mens du er på ferie, så opbevar dit vasketøj i en lukket plasticpose. Når du kommer hjem, så pak ud på badeværelset, eller et andet sted hvor lyset er godt, så du kan sikre dig, at du ikke har fået væggelus med hjem.
Har du fået væggelus?
Skulle du være så uheldig, at du har fået ubudne gæster med hjem, så kontakt hurtigst muligt hotellet eller feriestedet for at informere om dette.
Væggelus skal altid bekæmpes af professionelle. Risikoen for spredning af væggelus er stor, hvis man selv forsøger at kaste sig ud i en bekæmpelse med diverse insektsprays.
📞 Har du brug for hjælp til bekæmpelse af væggelus, så kontakt os på telefon 69 15 17 44.
➡️ Læs flere gode råd til, hvordan du undgår væggelus på din ferie