Få ro i maven med kontinuerlig overvågning
Traditionelle metoder muliggør kun "overvågning", når en tekniker fysisk inspicerer faciliteterne, eller når en medarbejder opdager tegn på skadedyr. Det giver skadedyr fri mulighed for at bevæge sig ubemærket rundt.
Vores SMART-system leverer 24/7 overvågning via et netværk af intelligente fælder, sensorer og kameraer, der registrerer skadedyrsaktivitet samt temperaturændringer. Enhederne er strategisk placeret i svært tilgængelige områder, steder med lidt eller ingen menneskelig trafik, og højrisikoområder for skadedyr.
Denne indsigt i svært tilgængelige områder giver en mere grundig vurdering af hele virksomheden, så ingen potentielle skjulesteder for skadedyr forbliver uopdagede. Det gør det muligt at identificere kritiske områder med høj skadedyrsaktivitet og reagere øjeblikkeligt på ændringer i skadedyrsadfærd.
Hurtigere respons
Vores 24/7 overvågningssystem gør det muligt at reagere hurtigt på de første tegn på skadedyr og løse problemet, før det udvikler sig.
Dette er en markant forskel fra den traditionelle, reaktive tilgang til skadedyrsbekæmpelse. Med SMART skifter vi fokus til forebyggelse samt hurtig indsats ved de første tegn på skadedyr – i stedet for en forsinket reaktion på en allerede etableret skadedyrspopulation.
Overvågning giver også indsigt i sårbare eller fremvoksende hotspots. Det betyder, at vi kan anbefale forebyggende foranstaltninger, ændre fældernes placering og målrette vores indsats dér, hvor skadedyrene er. Resultatet? Problemfri skadedyrsbekæmpelse for dig.
SMART-fælder indeholder ingen gift
Vores SMART-systemer består af flerfangstfælder, hvilket betyder, at de kan foretage flere fangster. Flerfangstfælder og fjernovervågning kan reducere behovet for rutinemæssige teknikerbesøg.
Ved at implementere digital overvågning kan virksomheden dokumentere en forebyggende og datadrevet indsats, understøtte fødevaresikkerheden og styrke sin auditdokumentation.
SMART risikoanalyse
Før vi installerer SMART-systemet, udfører vi en grundig analyse på stedet. Analysen inkluderer en visuel inspektion af bygningen og dens omgivelser, interviews og en gennemgang af historiske data.
Vi bruger derefter vores viden om skadedyrssikring til at identificere højrisikoområder for at kunne målrette vores strategi til disse områder. En god start vil hjælpe os med hurtigt at få dit skadedyrsproblem under kontrol.
Behandling uden pesticider
Tidligere, når der blev sprøjtet mod fluer eller møl, skulle hele faciliteten dækkes med plastik for at forhindre kemikalier i at forurene produkter, medarbejdere og råvarer. I nogle tilfælde måtte produktionen endda midlertidigt stoppes.
Ved varmebehandling og brug af elektroniske SMART-fælder påføres der ikke pesticider i behandlingsområdet. Afhængigt af behandlingen, produktionsprocessen og virksomhedens fødevaresikkerhedsprocedurer kan behovet for produktionsstop derfor begrænses.
Sådan forhindrer du skadedyrsangreb i fødevareindustrien
Forebyggelse og overvågning er essentielt for at undgå fejlslagne revisioner og skader på produktionen. Sikkerhedsreglerne i FMCG-industrien er strenge, og der er ikke noget, der hedder for meget årvågenhed.
Det er afgørende at fremme en kultur med kontinuerlig forbedring af skadedyrsstrategien i din virksomhed. Gennemgå og evaluér periodisk effektiviteten af eksisterende strategi, identificér områder til forbedring og implementér nødvendige ændringer for at forbedre indsatsen for skadedyrsforebyggelse.
Overholdelse af industristandarder og -lovgivning er afgørende for at beskytte virksomhedens omdømme og sikre forbrugernes tillid til produkternes kvalitet og sikkerhed.
> Læs mere om forebyggelse af skadedyrskontaminering i fødevareindustrien
Sikkerhed og gennemsigtighed
- Ro i sindet: SMART-fælder, som ikke indeholder gift, minimerer sundhedsrisici for familier, kæledyr og medarbejdere.
- Forbedret indendørs arbejdsmiljø: Løsningen anvender ikke gift mod rotter og mus, så medarbejderne kommer ikke i kontakt med rottegift fra SMART-fælderne.
- Medarbejderengagement: Medarbejdere føler sig mere trygge på arbejdspladsen, da de ved, at de ikke vil støde på uønskede besøgende eller forurenede hotspots.
- Ingen døde skadedyr, der tiltrækker andre: Løsninger, der benytter rottegift, får ofte gnaverne til at dø lidt senere på ukendte steder, for eksempel i isoleringen mellem ydre og indre vægge. Det tiltrækker andre skadedyr som fluer eller maddiker. Vores SMART-fælder virker øjeblikkeligt.
