Sådan forebygger du mus
Gode råd til at holde mus væk fra hjem og have
Der er flere effektive tiltag, du selv kan gøre for at mindske risikoen for, at mus finder vej ind i dit hjem eller din ejendom. Det handler om at være opmærksom på selv små detaljer, for mus skal kun bruge en åbning på få millimeter for at komme ind. I det følgende gennemgår vi de vigtigste forholdsregler, du bør tage, hvis du vil sikre dit hjem mod ubudne gæster.
Er det muligt selv at slippe af med mus?
Mus er intelligente og nysgerrige dyr, som undersøger nye omgivelser og med tiden vænner sig til forskellige skræmmemidler. Men med en kombination af forebyggende tiltag og skræmmemidler er det muligt at skræmme og holde musene væk fra din ejendom. Prøv for eksempel at bruge fælder, stærke lugte, husdyr, ultralydsapparater m.m.
Endelig er mus smittebærere af en lang række sygdomme, herunder leptospirose, salmonella og hantavirus. Smitte kan ske ved direkte kontakt, bid eller indirekte via forurenet mad eller vand, der har været i kontakt med gnavere eller deres ekskrementer.
- Lepsospirose (Weils sygdom) er en akut bakteriesygdom, der spreder sig fra mus og rotters urin. I nogle tilfælde vil der være tale om en mild og forbigående infektion. I værre tilfælde kan lepsospirose medføre nyresvigt og lungebetændelse.
- Salmonella er en af de mest forekomne mave/tarminfektioner hos mennesker. Bakterien findes i ekskrementer fra mus og rotter og spredes typisk via inficeret mad og drikke, som har været i kontakt med ekskrementerne.
- Yersiniainfektion giver symptomer, der minder om salmonellaforgiftning. Sygdommen medfører mavepine, der kan minde om blindtarmsbetændelse. Smitte opnås ved at indtage fødevarer, der har været i kontakt med mus.
- Tuleræmi (harepest) er en infektion, der kan spredes fra mus (samt rotter og harer) til mennesker. Harepest kan give feber, hovedpine, kulderystelser. Mennesker inficeres typisk ved at have været i direkte kontakt med gnaverens afføring eller ved at indtage inficeret drikkevand.
- Hantavirus spredes via musens afføring og giver symptomer, der minder om influenza. Der kan udvikle sig til ryg- og mavesmerter og nyresvigt.
Sådan sikrer du bygninger mod mus
En mus kan let klemme sig gennem meget små åbninger, så derfor bør ingen sprækker eller huller være større end 0,5 cm. Og hvordan tester man så det? Prøv at stikke en kuglepen ind i åbningen. Hvis en kuglepen kan komme igennem, så kan musene også.
Her er nogle af de vigtigste tiltag, du kan tage for at forhindre, at mus får adgang til og slår sig ned i dit hjem:
- Undersøg huset eller bygningen for sprækker, revner og huller i vægge, gulve og fundament.
- Forsegl samlinger og åbninger (for eksempel dilatationsfuger og revner) med fugemasse, ståluld eller metalnet.
- Luk åbninger under tagsten så tæt som muligt.
- Montér net over ventilationskanaler og andre åbninger til det fri.
- Sørg for, at alle døre og vinduer slutter tæt og er udstyret med tætningslister.
- Installér tætningslister (dørfejer) under udvendige døre.
- Ryd op i skure, lader, kældre, lofter og andre rum, du sjældent bruger.
- Mus søger efter vand, så reparér straks eventuelle utætheder i VVS-installationer.
- Montér tilbageløbsventiler i afløb.
Andre tips til at forebygge mus
Kæledyr
Har du kæledyr som hund eller kat i hjemmet, er det sværere for mus at etablere sig i dit hjem. At have hund eller kat er derfor blandt de mest effektive måder at holde mus væk på – men det er naturligvis ikke en løsning, der passer til alle.
Naboer og kommune
Mus i huset eller haven kan hænge sammen med nærliggende forhold som husdyrbrug, hestestalde, genbrugsstationer eller vandløb. Kommunens affaldshåndtering kan også spille en rolle.
Hvis husholdningsaffald opbevares forkert (for eksempel i dårligt lukkede skraldespande eller løse affaldsposer) øger det risikoen for, at gnavere søger mod området. I sådanne tilfælde bør du kontakte kommunen og/eller et skadedyrsfirma.
Det er dog nødvendigvis ikke altid din grund, der tiltrækker musene. Det kan også være en nabogrund, hvor man holder høns eller fugle uden at tage de nødvendige forholdsregler mod skadedyr.
Hvis problemet med mus vokser, og der ikke bliver handlet, bør du tage en snak med naboerne eller informere kommunen. Kommunen kan enten tage dialogen for dig – eller indgå i den sammen med dig – og sikre, at der bliver taget de nødvendige skridt.
Kontakt os
Hvis du har behov for forebyggelse og bekæmpelse af mus, så kontakt os. Ring til os på 69 15 17 44 eller brug kontaktformularen herunder. Så finder vi den løsning, der passer til dit behov.
