Her finder du murbier?
Murbierne opsøger solvendte flader, og er specielt aktive i solskin. De ses oftest i juli måned, når de svirrer foran mure i et forsøg på at finde egnede fuger.
Når det rette sted er fundet, graver murbierne vandrette gange ind i mørtlen. Gangene kan være helt op til 20 cm lange og med en diameter som en blyants. Gangen fyldes med et silkepapiragtigt gennemsigtigt stof, som murbien udskiller fra spytkirtlerne.
For enden af gangen anlægges en ca. 1 cm lang celle, som fyldes med en blanding af blomsterstøv og honning. Der lægges et æg, og cellen lukkes med et låg, som består af spytkirtelsekret. Murbien fortsætter med at anlægge nye celler, indtil gangen er fyldt, og derefter lukkes indgangshullet.
Man finder normalt 2-8 celler i en gang, og en murbi når at lave 4-5 reder i sit korte liv.
Murbiens larver lever af fodermassen i de lukkede celler, hvor de forpupper sig det følgende forår og kommer frem næste sommer, normalt i juli.
Murbier eller hvepsebo i muren?
Nogle gange oplever vi, at folk forveksler hvepse i muren med murbier. Hvepse bygger ikke som sådan hvepsebo inde i muren, men de kan godt blive fristet, hvis der i forvejen er huller i mørtelen, som de kan kravle ind i.
Murbi eller murerbi?
Murbier og murerbier er to forskellige arter, men de færreste kender forskellen på dem.
Murbien (latin: Colletes daviesanus) er den art, vi beskriver på denne side, mens murerbien (latin: Osmia sp.) er en type bi, som murer sin egen rede. Den bor alene og bor altså ikke i et samfund med andre bier, som f.eks. honningbier gør det.
Murerbier bygger deres egne reder af blandt andet sand og sten og ler, mens murbier graver sig ind i murværk for at lave reder, og de kan derved gøre skade på murværket.
Hvilken skade gør murbier?
Man har set skader på murværk forårsaget af murbier, der medførte fare for nedstyrtning, men i de fleste tilfælde er skaden begrænset. Selv om de graver gange i mørtelen, går de ikke ind i hulmuren, og mørtel af almindelige god kvalitet angribes ikke af murbier.
Hullerne i mørtelen, kan dog være indfaldsveje for fugt og dermed øge risikoen for frostsprængninger.
Hvis angrebet ikke er for stort, kan reparation af murværket og bekæmpelse af murbier laves i en og samme proces. Den løse mørtel udkradses, hvorefter der fuges med en mørtel af en styrke svarene til min. KC 50/50/750.
Er angrebet alvorligt, kan det være nødvendigt at behandle med insektpudder eller flydende insektgift på angrebne flader. På utilgængelige steder skal insektpudder blæses ind med højt tryk.
Pas på med at lukke murbihullerne uden behandling først. Hvis hullerne lukkes uden forudgående bekæmpelse, kan murbierne forsøge at finde alternative udveje og grave nye gange – nogle gange ind i bygningen. For at undgå yderligere skade på murværket anbefales det, at hullerne først behandles med insektmiddel.
Sørg for at bekæmpe murbierne grundigt, inden huller og sprækker lukkes, så du undgår nye huller og uønsket aktivitet inde i bygningen.
Forebyggelse af murbier
For at forebygge angreb af murbier er det vigtigt at vedligeholde murværket og minimere adgangen til potentielle redesteder.
Murbier tiltrækkes særligt af solvendte facader med porøs eller ældre mørtel, da de lettere kan grave gange her. Derfor kan regelmæssig vedligeholdelse af murværket være en effektiv forebyggelsesmetode. Sørg for at reparere eventuelle revner og sprækker i fugerne med en stærk mørteltype, fx KC 50/50/750, som murbier har svært ved at bore i.
Undgå desuden ophobning af løs mørtel eller andre materialer tæt på facaden, da dette kan gøre området mere attraktivt for murbier. Hold øje med facader og murværk i løbet af sommermånederne, især i juli, hvor murbier er mest aktive og søger steder at etablere reder.
Ved at handle hurtigt kan du minimere risikoen for skader og reducere behovet for omfattende reparationer.
Murbier og forsikring
Hvis der ved et hussalg opdages skader fra murbier, kan det få betydning for ejerskifteforsikringen. Ejerskifteforsikringen dækker typisk skader og skjulte fejl, der har været til stede på salgstidspunktet, men skader fra skadedyr som murbier kan være undtaget, hvis de betragtes som en vedligeholdelsesmæssig mangel.
Hvis skader fra murbier ikke er blevet udbedret løbende, kan forsikringsselskabet vurdere, at skaden kunne være undgået ved korrekt vedligeholdelse af murværket.
For at sikre bedst mulig dækning ved ejerskifte kan det være en god idé at få foretaget en grundig gennemgang og eventuel reparation af murværket før salg. Hvis der opdages tegn på murbier, kan professionel behandling og reparation af beskadiget mørtel forbedre murværkets tilstand og dokumentere, at problemet er behandlet.
Dette kan reducere risikoen for konflikter ved en ejerskifteforsikring og sikre, at køber overtager et hus uden igangværende angreb af murbier.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at forsikringer normalt ikke dækker skader forårsaget af skadedyr som murbier, da disse typisk betragtes som undgåelige gennem regelmæssig vedligeholdelse og forebyggende behandling.
I mange tilfælde vil en forsikring derfor ikke dække reparationer af murværket, hvis skaden skyldes ubehandlede angreb fra murbier. Derfor anbefales det at tage forholdsregler og vedligeholde murværket, så det er i en kvalitet, der ikke tiltrækker murbier.
Anticimex tilbyder ekspertise i bekæmpelse og forebyggelse af murbier, så du som sælger kan sikre, at murværket er i god stand, og minimere risikoen for, at murbiangreb påvirker ejerskifteforsikringen.
Få hjælp til bekæmpelse af murbier
Skal vi hjælpe dig med at bekæmpe dine murbier, så de ikke ødelægger fugerne i dit murværk? Anticimex er eksperter i at bekæmpe murbier, og vi hjælper dig gerne med at komme af med de ubudne gæster.
Brug kontaktformularen herunder eller ring til os på 69 15 17 44, og bestil bekæmpelse af murbier.