Hvis du ikke er tilfreds

Tal først med den person, der har håndteret din sag

I første omgang bør du som kunde kontakte den, der har håndteret din sag, for at rette op på eventuelle misforståelser.

Genovervejelse

Hvis du mener, at Anticimex Försäkringar har foretaget en forkert vurdering i et krav, kan du anmode om en fornyet behandling af afgørelsen. En anmodning om fornyet behandling skal angive årsagen til, at afgørelsen er urigtig, hvilket betingelsespunkt, der påberåbes som grundlag for påstanden, samt eventuelle beviser, der beviser påstanden.

Begæring om fornyet behandling sendes ved at udfylde formularen nederst på denne side.

Alternativt kan det sendes med posten til:

Anticimex A/S
Baldersbækvej 24, 1.
2635 Ishøj

Anmeldelse af en klage til den klageansvarlige

Hvis vi har forsøgt at løse en sag sammen som ovenfor, og du stadig ikke er tilfreds med resultatet eller hvordan du er blevet behandlet, vil vi gerne høre, hvad vi kan gøre bedre. I overensstemmelse med vores absolutte mål om at have tilfredse kunder og i overensstemmelse med gældende regler, har du derfor mulighed for at kontakte Anticimex Försäkringars klageansvarlige ved at udfylde formularen nederst på siden.

For at få den hurtigste service vedrørende din klage, har vi brug for dit policenummer, personlige oplysninger og en forklaring på, hvilken slags klage, du ønsker at indgive.

Den klageansvarlige er ansvarlig for at behandle og tage stilling til modtagne klager efter gældende regler, hvilket blandt andet betyder, at klager dokumenteres og registreres på en hensigtsmæssig måde. Klager skal besvares og begrundes hurtigst muligt. Såfremt der ikke kan gives svar inden for 14 dage, skal du som kunde have besked om, at klagen er modtaget og oplysning om, hvornår svar kan forventes.

Hvis du stadig ikke er tilfreds

Du kan til enhver tid gå til retten med din sag. Den nærmeste byret kan oplyse om dette.

Vælg land

    ring til os 69 15 17 44