Faraomyrer

Faraomyrer

Faraomyrer er små, gullige myrer, der er betydeligt mindre end de myrer, du ser om sommeren. Faktisk er den kun 2-2,5 millimeter lang. Dog er dronningerne lidt større med deres ca. 4-5 millimeter.

Den trives bedst i temperaturer på 27-30 grader, og er derfor afhængig af opvarmede huse for at overleve i Danmark. Dens lille størrelse og vel skjulte bo gør den til en dygtig overlever og et vanskeligt bekæmpet skadedyr. Det kan tage flere måneder at opnå et succesfuldt resultat, og professionel hjælp er altid nødvendig for at slippe af med faraomyrer.

På denne side har vi samlet information om faraomyrer, som kan være nyttig at vide.

Fakta om faraomyrer:

  • Lille og gullig: Faraomyren er kun 2 mm lang, med en mørkere bagkropsspids. Dronninger og hanner, der sværmer, er 3-5 mm lange.
  • Flere dronninger: I modsætning til andre myrer har faraomyren flere dronninger i samme bo.
  • Korte liv: En arbejdermyre lever i gennemsnit 5-7 uger, mens en dronning kan leve op til 9 måneder.
  • Mange æg: En dronning kan producere op til 3.500 æg i sin levetid.
  • Altædende: Faraomyren spiser alt fra sukker og syltetøj til råt eller tilberedt kød og døde insekter.

Hvor findes faraomyren?

Faraomyren trives bedst i temperaturer på 27-30 grader. Det betyder at den er afhængig af at kunne bo i opvarmede bygninger, for at kunne overleve i Danmark.

Faraomyren er en altædende myre med en forkærlighed for søde sager og føde med højt proteinindhold. Det kan være alt fra sukker og syltetøj til råt eller tilberedt kød og døde insekter. Dens lille størrelse gør det muligt for den at komme ind gennem selv de mindste sprækker på sin jagt efter passende føde. Faraomyrer trives i miljøer, hvor der håndteres fødevarer. De kan findes i både private hjem, på hospitaler og restauranter.

Sådan slipper du af med faraomyrer

Faraomyrer kan være et problem i vores huse, hvor den leder efter fødevarer, men den kan især give problemer på hospitaler og lignende, da de udgør en smitterisiko, når den trænger ind under bandager, sår eller sterile emballager.

Bekæmpelse af faraomyrer kan være en svær opgave, som kan tage helt op til 2-4 måneder og skal ske samlet over hele det ramte område. Bare én enkelt overlevende koloni vil nemlig kunne starte det hele forfra.

  • Professionel hjælp: For at slippe af med faraomyrer er det altid nødvendigt at kontakte et professionelt skadedyrsfirma
  • Kontakt os: Hvis du tror, du har faraomyrer, så kontakt os, for at få bekræftet arten
  • Farven og størrelsen: Du kan genkende faraomyren ved, at den er gullig og mindre end andre myrer.

Vælg land

    ring til os 69 15 17 44